online værktøjer i fremmedsprogsundervisningen

Bruger dine elever også ordbøger på nettet? Laver de fejl i deres ordbogsopslag? Og hvad med oversættelsesmaskinerne Google translate eller Nice translater?

Der er mange muligheder for at få hjælp på nettet, når man skal formulere sig på et fremmedsprog. Men bliver sproget mere korrekt af det? Fra sommeren 2016 kan elever, på STX og HHX med fransk og spansk som en forsøgsordning, have fuld adgang til internettet. Undervisningsministeriet skriver selv: “at skabe en tidssvarende skriftlig eksamensform, der vil virke motiverende og inspirerende for eleverne, og som inddrager de hjælpemidler, eleverne har mulighed for at benytte i forbindelse med den daglige undervisning” (UVM, p.4). Ministeriet opfordrer derfor fransklærerne til at lade “kritisk brug af oversættelsesprogrammer og fejlretningsprogrammer indgå som en del af den daglige undervisning” (ibid).

Vi ved det alle sammen. Eleverne bruger oversættelsesprogrammerne. Og derfor må der undervises i det. Det kræver en bevidst didaktisk tænkning fra lærerens side. Hvordan kan jeg undervise i brugen af online ordbøger og oversættelsesmaskiner, så eleverne kan blive mere sprogligt korrekte i deres skriftlige produktioner på fremmedsproget.

I en svensk licentiatafhandling af Kent Fredholm, der har testet svenske spanskelevers brug af internetressourcer, bl.a ved at stille den samme skriftlige opgave til en gruppe, der skulle arbejde offline og en gruppe, der havde adgang til alle onlineressourcer. Hans forsøg viser, at de unge næsten er afhængige at anvende oversættelsestjenester frem for andre ressourcer: “Skärminspelningarna avslöjade en mycket omfattande användning av automatöversättningstjänster, framförallt Google översätt och Lexikon24. I online-gruppen automatöversattes i genomsnitt 44% av textmassan i varje uppsats (från 6% som lägst i en uppsats, till 100% som mest). Ingen elev avstod från att använda automatöversättning. I offline-gruppen lyckades merparten elever kringgå internetförbudet och använda automatöversättning (bl.a. med sina mobiltelefoner), vilket understryker elevernas beroende av tekniken eller deras brist på förtroende för den egna språkförmågan.” (Fredholm, artikel, 2015, side 18)

I et modul om videoanalyse af læring og læringsprocesser har vi i min studiegruppe i et miniprojekt undersøgt danske STX-elevers brug af disse resurser i fransk. Her kunne vi bl.a. analysere os frem til, at elverne har brug for undervisning i brugen af online resurserne.

Endnu er muligheden for brug af oversættelsesmaskiner ikke mulig for folkeskoleelever til afgangsprøverne. Men de bruger programmerne til dagligt, hvad enten vi synes om det eller ej. De elektroniske ordbøger er en selvfølge, men kan de egentlig overskue al den information, som de indeholder?

Og hvordan får man lavet lidt øvelser i at bruge dem, som kan have sammenhæng med den daglige undervisning? Og kan eleverne huske instruktionerne?

En ide kan være et billede som indgår i forløbets tema, som skal tømmes for ord. Inddel ordene i kategorier og lad eleverne slå ordene op efter udvalgte kriterier.

Fx

navneord ordbogen

Lav en flipped learning video, som fortæller om, hvordan man får oplysningerne i ordbogen.

I studiegruppen fandt vi dette emne og problemstilling så interessant, at vi skriver 1. års projekt om det på vores uddannelse MIL, Master i IKT og læring.

 

Posted in ideer til undervisning | Leave a comment

Fase 3

Så er tiden kommet til fase 3 i forløbet om billedfortællinger. Meningen har hele tiden været at eleverne i denne fase til dels selv skulle bestemme indholdet og antallet af indlæg. I denne fase har de i deres grupper haft en billedfortælling de skulle læse hjemme og den skulle danne udgangspunkt for den videre diskussion på bloggen. En elev fra gruppen fik ansvaret at starte diskussionen op. Eleven kunne selv bestemme hvad der skulle være omdrejningspunktet. Det kunne være i forhold til analysen. Hvad ville være interessant at tage fat på? Det kunne være en undren i forhold til billedsiden eller teksten i fortællingen. eller en undren over, hvad den egentlig handler om.

Der hvor det bliver svært for dem, er tydeligvis, når de andre skal reagere og diskutere i forhold til hinandens indlæg. Der kommer ikke megen fylde på og de er ofte enige. det tyder på, at jeg ikke har været tydelig nok i forhold til, hvad det vil sige at diskutere.

Diskussionsindlæggene skulle danne grobund for gruppens videre arbejde med analysen og fortolkningen og det er svært for dem. Det kræver også et abstraktions niveau, som nogen af eleverne ikke besidder endnu. Men som jeg gerne vil udfordre dem på, og som i gruppearbejdet bedre kan fungere end hvis de sad med det alene.

I morgen skal de have samlet deres tråde omkring analysen og fortolkningen og vi må lave en endelig evaluering af forløbet.

Posted in Didaktisk design, Praksis - hvordan gik det så for elever og mig? | Leave a comment

Bloggen lider under ferien?

Så blev det efterårsferie, og egentlig skulle eleverne til slutningen af uge 41 have lavet indlæg om tre billeder med tekst, som de skulle lave. Hver elev skulle ud fra 2 tekster lave tre billeder. Et billede hvor tekst og billede var symmetrisk, et hvor de var supplerende og et hvor de var kontrapunktiske. De skulle kommentere med fagudtrykkene på en anden elevs minibilledserie. Men ikke alle har fået det lavet. Billedserien skulle produceres i Pixton og uploades på skoletubekanalen vi har. De kunne også linke til det på bloggen. Men hvorfor har alle ikke lavet denne forholdsvis enkle opgave? Er det feriekuller, er det ligegyldigt at bruge bloggen til det, er opgaven svær eller hvad er det, som gør at kun halvdelen har lavet det?

I morgen vil svaret måske komme? Jeg spørger i hvert fald hvorfor.

Jeg har lavet et nyt design på klassens blog og med nye widgets. Det skal vi have kigget på sammen og de må komme med kritik og gode ideer. Vi skulle også gerne nå, at de selv opstiller succeskriterier for det videre forløb med bloggen og med deres eget arbejde til analyse og fortolkning af billedfortællinger.

 

Posted in Praksis - hvordan gik det så for elever og mig? | Leave a comment

refleksioner om bloggen som formidlings- og refleksionsværktøj

Så blev jeg blogger, kunne jeg for nylig sige til et par gode veninder og gamle kolleger. Jeg har nemlig aldrig blogget før eller haft speciel lyst til det. Jeg har da læst blogs og læser på blogs, men bruger ikke tid på at følge bestemte blogs. Eller på at svare på blogs! Ups, hvorfor har jeg dog ikke gjort det? Måske det grænseoverskridende element kom ind her også? Men dette studie gjorde, at jeg blev kastet ud i det og tak for det. Nu skal jeg så skrive et indlæg om bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj i egen arbejdspraksis. En refleksion om refleksioner?

Igennem de sidste uger har hjernen endnu engang kørt på højtryk. Jeg har været bragt ud i området ikke-viden jf. Darsøs innovationsdiamant, startende med det ved jeg godt, jeg ikke ved, til ikke at vide, at jeg ikke ved og endt i rummet hvor jeg ikke vidste, at man kunne vide noget. Så alle de dumme spørgsmål og brændende spørgsmål har jeg hentet svar på, på nettet og i min gruppe. Jeg har aset og maset, men lært ved ”learning by doing”.

Hvis jeg skal se på hvilket formål min blog gittesmil.skoleblogs.dk har og fx bruger Dohn og Johnsens rammer for formål, vil jeg sætte min blog til at være en kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge. Jeg har forsøgt at reflektere over min viden fra uddannelsen i relation til mine undervisningspraksis og mine erfaringer herfra. Jeg har brugt min praksis til at anvende teorien erhvervet via uddannelsen. Hvilket jeg virkelig synes har været spændende og fagligt kvalificerende.

I min mind-map (se forrige indlæg), for at hjælpe mig selv på vej med indholdet til dette indlæg, har jeg 4 overordnede kategorier, som jeg vil bruge til at skabe struktur. De fire kategorier er mål, problemer, action points og ideer.

Hvilke mål var der og er der med min blog?

I henhold til studiet var det jo videndeling med andre mil-studerende, men spørgsmålet om der skulle andre læsere til også, trænger sig jo uvilkårligt på, som projektet skrider frem. Spørgsmålet er dog om bloggen her kunne have interesse for andre end MIL-studerende? Jeg har besluttet at sende linket til enkelte gamle kolleger, som jeg har arbejdet tæt med gennem en del år. Måske den kunne inspirere dem til at arbejde med blog eller måske kunne vi stadig have et fagligt samarbejde på denne måde, selvom vi ikke arbejder sammen dagligt. Det må tiden vise. Jeg har også besluttet mig for at vise min ledelse min blog. Jeg er ikke forpligtet, da jeg betaler for dette studie af egen lomme. Men jeg har en stor interesse i, at min nuværende arbejdsplads kan se værdien i et mere formelt samarbejde. At vi bliver en lærende organisation at vi opnår praksisfælleskaber. Mere herom under ideer.

Et andet mål for mig med bloggen har klart været også at blive mere teoretisk funderet i forhold til min praksis. Det er som om, at det godt kan gå lidt i glemmebogen, som rutinerne sniger sig ind og der er mange ting i den praktiske dagligdag, som skal gøres og ordnes. Som tidligere teamkoordinator har det ellers været noget jeg har været optaget af og prøvet på at få ind i teammøder og teamsamarbejdet.

I forhold til problemer omkring bloggens egnethed i henhold til opgavebeskrivelsen er jeg stødt på følgende udfordringer:

Hvad skal jeg egentlig skrive om? Her lå en fastlagt opgavebeskrivelse nemlig at reflektere over egen arbejdspraksis. Min målgruppe var MIL-studerende. Jeg valgte derfor, at mit kommende danskforløb i min 8.klasse skulle blive omdrejningspunktet. Jeg valgte, at forsøge mig med bloggen omkring billedfortællinger. Så jeg har både udsat mig selv for forsøget og mine elever. På min blog skriver jeg om danskforløbet ”Billedfortællinger og blog”.

Hvordan skulle jeg formidle? På min blog har jeg beskrevet hvilke tanker jeg har gjort mig i forhold til forløbets didaktiske design, elevernes reaktioner og enkelte citater. Jeg har også skrevet om, hvordan jeg har arbejdet med bloggens design og udtryk. Jeg har generelt været beskrivende og tænker, at jeg måske skulle have lagt op til flere kommentarer ved at slutte mine indlæg af med spørgsmål, som inviterer læsere til at reagere. Hvis læring opstår i praksisfælleskaber, som Wenger skriver, så kræver det en dialog, at der kommer kommentarer, som jeg kan reagere på og som giver stof til eftertanke og skaber refleksion.

Et tredje element omkring problemer er ordet grænseoverskridende. For det var ret grænseoverskridende pludselig at skulle dele mine tanker omkring min arbejdspraksis med offentligheden. Et er at arbejde i team og være vant til dele sit arbejde med andre samt at planlægge med andre, noget andet er alle kan se det og læse det, og at det ikke forsvinder. Jeg kan dog se den fordel, at i og med det skriftliggøres og ikke kun sker mundtligt og i mine tanker, så har det øget og skærpet mit teoretiske fundament. Jeg har i langt højere grad argumenteret ud fra teorier, hvilket jeg ser som en kvalitet.

Dette bringer mig videre til kategorien action points.

Om bloggen nu er egnet som et formidlingsværktøj er jeg egentlig ikke i tvivl om. Den bliver netop egnet også fordi, der ligger en nem mulighed for kommunikation med andre. Jeg har haft god mulighed for at formidle, hvad det egentlig er, jeg går og laver, og hvilke tanker jeg har gjort mig i forhold til min arbejdspraksis. Det som bliver væsentlig både for mig, men også for elever er, at der kommer en dialog. For det bliver i mødet med dialogen og de efterfølgende tanker, at man kan tale om refleksioner. Her skal refleksioner forstås som eftertanke, hvori der indgår et element af eftertanke. Der kan her blive tale om akkommodativ læring, som sker efter en tidsforskydning. Så hvis refleksion er akkommodativ læring, hvor der sker en yderligere bearbejdelsesproces end ved en umiddelbar akkommodation, så er det en vigtig faktor i forbindelse med kompetenceudvikling. Dermed kan bloggen både for mig som lærer og mine kolleger blive et forrum, hvor der skabes kompetenceudvikling, men også for elever. Er det så sket en akkommodativ læring hos mig og hos mine elever i brugen af bloggen. Hvis jeg ser på Batesons teori og forholder mig til, hvad der sker på læring 3, så handler det om at forholde sig til sin egen læring, altså at få metakognition om egen læring. Der synes jeg, at bloggen har været med at få mig op på dette niveau. Jeg kan også se, at nogle af eleverne er på vej i dele af deres indlæg og i deres kommentarer til hinanden. Der er stadig plads til forbedringer, men sporene er der.

I kategorien ideer ligger flere ting på tegnebrættet. Hvis jeg ser på klassens blog i forbindelse med billedfortællinger, så skal den løbende udbygges videre i forløbet. Det er en blog under kategorien ”Faglig (emne/indholdsmæssig) forståelse. Den er under udvikling designmæssigt og hvordan eleverne skal overtage styringen af det indholdsmæssige. Efter dette forløb skal de i gang med forberedelse af projektopgave og have en uge med projektopgave, så håber jeg de vil være med til at blogge videre. Det er mit håb, at de vil få et større ejerskab, når det bliver dem selv, som bestemmer det faglige indhold. I projektopgaveforløbet kan de både blogge om deres problemstilling, men også om deres proces undervejs. Når de skal ud på en uddannelsesuge skal de lave deres egen personlige blog, hvor de skal skrive om deres oplevelser på ungdomsuddannelserne. Spørgsmålet bliver om det er nok at blogge med hinanden i klassen, om de ikke er klar til at blogge med verden eller med en anden klasse. Det kunne jo være interessant at arbejde med nogen, de ikke kender om et fagligt stykke arbejde. Det kunne måske være med til at der ikke sker det, som Downes skriver, ”as soon as these activities are put into the context of school, focused on topics the students are unlikely to care about much, they automatically lose a level of authenticity and engament”.

I forhold til min blog gittesmil, så dør den ikke førend forløbet omkring billedfortællinger er færdigt. Eller det vil sige, den dør i den form den har lige nu. Målgruppen vil forandres, da jeg tænker MIL-studerende får for travlt til også at blive med at følge hinandens blogs. Men jeg har tænkt, at en ”ny” blog skal dukke op, hvor jeg vil blogge om min danskundervisning og inddragelse af web 2.0 værktøjer og kollaborativ læring. Sidenhen vil jeg også inddrage tyskundervisningen i min blog. Og hvorfor vil jeg nu det? Det vil jeg, fordi jeg gerne vil videndele og fordi jeg gerne vil holde fast i at reflektere over min praksis både til gavn for mig selv, men også for andre, som befinder sig i skoleverdenen. Den blog vil jeg dele med mine kolleger og min ledelse i håb om at sætte skub i de faglige diskussioner og inspirere andre til at kaste sig ud i brugen af digitale værktøjer.

På sigt kunne der måske skabes blogs inden for de forskellige fagudvalg. Blogs som jeg tænker er offentlige på skolen, men ikke nødvendigvis for alle i verden også selvom det vel er det, der er meningen med en blog? At der bliver skabt fagfaglige blogs, så det var en selvfølge at videndele og at det måske kunne være med til at højne kvaliteten af læring. Måske der kunne blive tale om lærende praksisfælleskaber? Det bliver nok ikke nemt, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag.

Posted in bloggen som refleksions- og formidlingsvørktøj | Leave a comment

På vej til en refleksion

Posted in bloggen som refleksions- og formidlingsvørktøj | Leave a comment

ny header

Et punkt jeg manglede på min to do liste var en ny header. Før havde jeg brugt et billede som lå i skoleblog menuen, som jeg egentlig fandt passende til den situation jeg var i. Jeg gik på en vej, men vidste ikke hvor den skulle ende.

Jeg ved godt, hvor jeg vil ende, men om det lykkes det må tiden vise. Hvis bloggen skal afspejle min praksis og det som rører sig lige nu fagligt, fandt jeg det passende at lave en wordle fra mine to sidste indlæg omkring didaktisk design. Den grønne baggrundsfarve kan så bruges som håbets farve…

Jeg desuden lavet lidt om på et par af mine widgets og flyttes meta ned til footer området nederst på siden.

Posted in Bloggens design | Leave a comment

Fase 2

Der findes stadig mennesker som ikke har internet adgang. Så mine to indlæg fase 1 og fase er skrevet uden net og nu hvor jeg er tilbage i internettets univers kommer de lige efter hinanden 🙂

Den største opgave i fase 2 bliver, hvordan får jeg dem til at komme med indlæg, uden at det er mig som dikterer indholdet? Som der spørges om i Sorensen og Murchú: ”How to balance student initiative/ownership and pedagogical authority? Og ” How to minimize teaching (the predicted) in order to maximize learning? (1)

Her I 2. Fase er det faglige indhold ift. billedfortællinger, at de skal arbejde med hele billedfortællinger. Mine faglige mål er analyse og fortolkningskompetencer.

De skal i grupper arbejde med forskellige billedfortællinger. Der er 6 grupper og 3 billedfortællinger. Så der er to grupper til hver billedfortælling og på den måde en mulighed for at grupperne med samme billedfortælling kan blive kvalificerede sparringspartnere. Ud over gruppen selv kan undre sig og opnå ny læring sammen, kan den anden gruppe også skubbe til denne proces.

Min rolle i denne fase er stadig gartnerens, men her bliver det nok den del, der handler om at holde øje med energiniveauet, få inkluderet alle i processen og holde med øje med, at der er nogen som ikke trækker sig fra processen omkring analyse og fortolkning. Men jeg tænker, at hofnarrollen også bliver særlig vigtig. Her er det at få eleverne trukket over imod ikke-viden. At få eleverne til at undre sig, at de får lyst til og mod til at stille spørgsmål til billedfortællingen (2). Og at de naturligvis får en lyst til at diskutere sammen omkring deres billedfortællinger, som de arbejder med.

Det man kan diskutere, er jo at det ikke er totalt frit, hvad de kan tale om. Hele rammen er jo det danskfaglige nemlig billedfortællinger og at der er en ikke læringsmål, der skal nås. Men hvad de kommer til at diskutere, har de i høj grad mulighed for selv at vælge og afgøre. Det bliver afgørende for kommunikationen, at kommentarerne kommer hyppigt, hvis den skal ligne den talte, dynamiske og dialogiske samtale. (3)

I og med at al elektronisk kommunikation jo lagres, giver det mulighed for at tænke i refleksiv læring (3), som jeg gerne vil opnå eleverne får. Derfor overvejer jeg at lave en kategori, hvor de kan forholde sig til den proces de selv er i lige nu omkring blogskrivning og delte dokumenter, hvor de lærer sammen.

Rent praktisk forestiller jeg mig at eleverne læser billedfortællingerne sammen i gruppen og sammen finder ud af hvordan de vil angribe opgaven omkring analyse og fortolkning. Når de selv har tænkt over og præsenteret deres tilgang, vil jeg præsentere dem for to enkle metoder. Den ene er stil 5 spørgsmål metoden. De skal stille 5 spørgsmål til billedfortællingen, som de gerne vil have svar på. Der må ikke kunne svares ja eller nej til spørgsmålene. Den anden metode er at lave 3 kategorier med overskrifterne; Det kan jeg li’, det kan jeg ikke li’ og det undrer jeg mig over. De skriver så alt det de kan til hvert kategori. Begge metoder giver dem ting, som de skal undersøge nærmere.

  1. Sorensen, Elsebeth S., Murchú Daithí Ó.: Identifying an appropiate, pedagogical, networked architecture for online learning communities
  2. Darsø, Lotte: Innovationspædagogik – Kunsten at fremelske innovationskompetence
  3. Sorensen, Elsebeth K.: Interaktion og læring i virtuelle rum
Posted in Didaktisk design | Leave a comment

Fase 1

Hvad var det og hvad er det egentlig jeg vil bruge bloggen til i danskforløbet omkring billedfortællinger?

Mit overordnede mål med mine elever er at få dem til at ville lære, fordi det er spændende at lære og det skulle de gerne ville resten af deres liv. Enkelt sagt handler det jo om livslang læring. Men det er også, at de bliver i stand til at se på deres egen læring og forholde sig til den, både for at se hvad de skal gøre for at blive dygtigere og hvad der skal til for at blive dygtigere. Det kræver at de bliver i stand til at reflektere over egen læring.

Hvis læring er et socialt fænomen, som Wenger fastslår, og skal foregå i COP’s så kunne bloggen måske være en mulighed for at opnå meningsfuld læring. Bloggen giver måske mulighed for et ”Collaborative Dialogue Space” som bliver beskrevet i artiklen (1) af Sorensen og Murchú under anvendelse af MMD-modellen.

Der er jo en naturlig mulighed for dialog mellem eleverne og også uden indblanding fra læreren, som jeg finder interessant. Jeg oplever, at eleverne alt for meget gør ting, laver ting, læser ting for lærerens skyld og ikke for deres egen. Hvis det kunne blive muligt, at de engagerede sig i deres egen læring, fordi det var spændende og at de kunne se fordelen i at bruge hinanden til dette, så ville det være fantastisk.

Som jeg ser det i arbejdet med bloggen i 8.klasse i dansk er første fase klaret. Her har de skulle få viden om billedfortællingens genre. Den viden har de opnået gennem fælles diskussion omkring billedfortællinger i delte dokumenter, via bloggen, fælles genredefinition, viden om billeder og tekst og deres muligheder sammen samt egne produktioner at billeder og tekst, som de skal bruge til at kunne analysere og fortolke billedfortællinger og til selv at kunne skabe en billedfortælling. Hvis jeg ser på dette ud fra innovationsdiamantens fire parametre kan man her sige at de har bragt viden ind, som kan betegnes subjektiv. De skulle så gerne i løbet af dette forløb bringes over i feltet ikke-viden i en grad, så det bliver muligt at få dem til at skabe nyt. De skal turde stille de” dumme, brændende eller hypotetiske spørgsmål” (2) Darsø s. 69 , da det er her innovation opstår. Den bliver der brug for, når de skal fortolke og siden hen selv skal skabe en billedfortælling.  Mere om dette i fase 2 og 3.

De har alle sammen skrevet indlæg på bloggen og de har reageret på hinandens indlæg. Men denne første fase har været totalt styret af mig som lærer. Det har været min opgave at være gartneren (2) s.75. Vi har haft fokus på tillid og respekt, når de skulle komme med kommentarer til hinandens indlæg. Der er dog enkelte, som har reageret tilbage på andres kommentarer uden det har været en del af opgaven, så det kunne vel tolkes som, at de er på vej til at gøre det for deres egen skyld og fordi det synes det er spændende. Jeg har trods den stramme styring valgt ikke at kommentere på elevernes oplæg. De ved, at jeg læser med, men jeg har ladet det være deres fælles læringsforum, netop for at de forhåbentlig ville kunne se fordelene i at bruge hinandens ideer og tanker.

Så nu er det tid til at komme videre til fase 2. Mere herom i næste indlæg.

  1. Sorensen, Elsebeth S., Murchú Daithí Ó.: Identifying an appropiate, pedagogical, networked architecture for online learning communities
  2. Darsø, Lotte: Innovationspædagogik – Kunsten at fremelske innovationskompetence
Posted in Didaktisk design, Praksis - hvordan gik det så for elever og mig? | Leave a comment

To do

Posted in Bloggens design | Leave a comment

Nye widgets

Det tager  bare lang tid at lege med en blog, når man som jeg ikke er rutineret på dette felt. Men det er sjovt 🙂 Og tak fordi jeg har adgang til skoletube og Lær it, da jeg sparer megen tid på at rode rundt.

Jeg har nu fået ordnet følgende:

  • tilføjet sider øverst: Litteratur samt om mig, samt lagt indhold ind
  • Bogmærke: et link til en anden blog
  • kalender: er nu tilføjet så man kan se hvornår der har været indlæg
  • arkiv: Overblik over indlæg
  • Kategori: en bjælke til at vælge kategorier

Så er det tid til at arbejde med plugins. Det er vist der, det sjove kommer. Men først kaster jeg mig lige ud i regnen og blæsten og løber en tur. Hovedet trænger til inspiration og luft.

Udsigten fra mit skrivebord er næste denne.

Posted in Bloggens design | 2 Comments